Ærøfonden støtter og deltager i vedvarende energiprojekter

Mangler du en investor eller støtte til dit energiprojekt så kontakt Ærøfonden. Vi støtter og deltager i vedvarende energiprojekter og beslægtede aktiviteter.

Ærøfonden har bl.a. støttet energirådgivningsaktiviteter fra Ærø Energi- & Miljøkontor, opstart af el-delebilsprojektet “Ø-power”, arbejdet for lokal forankring af de tidligere planlagte solcelleprojekter på Ærø gennem støtte til “Sol over Ærø”, samt undersøgt mulighederne for at Ærø sammen med Sønderborg Kommune kan blive testzone for at afprøve og udvikle nye metoder til at integrere og afsætte VE-el lokalt.